Elever

Vil du gerne blive god til at spare op til det du drømmer om? Vil du gerne blive god til selv at styre din økonomi eller til at gennemskue priserne på lån? Og vil du gerne vinde 10.000 kr. til klassekassen? Så glæd dig til Pengeuge 2020!

Når din klasse er med i Pengeuge, så bliver du og dine klassekammerater bedre til at forstå jeres egen privatøkonomi. Opgaverne handler om de økonomiske dilemmaer som teenagere har– så Pengeuge er højrelevant viden for elever i skolens ældste klasser.

Som en del af Pengeuge har vi et tema om digital sikkerhed, som vil gøre dig bedre til fx at lave gode passwords eller undgå at blive snydt når du handler på nettet.

Vind 10.000 kr. til klassekassen!
  

Den 9. marts 2020 går PengeQuizzen i luften! Du kan deltage i PengeQuizzen fra din smartphone, tablet eller PC. Spørgsmålene handler om privatøkonomi, matematik og digital sikkerhed. Hvis du og din klasse er stærke til at svare på spørgsmålene kan I vinde op til 10.000 kr. til klassekassen, som I kan bruge til fx en fælles oplevelse! 

Du kan finde PengeQuizzen her Pengequizzen og læse mere om regler for quizzen når Pengeuge går i gang.
  
 
 
 
 

 


 

 PQ1.png